Formandens beretning – Medlemsmøde mandag den 2. maj 2005

 

 

Andels-Boligforening:

Der er ikke så meget nyt vi kan fortælle i denne sag andet end, at det ikke ser ud til at lykkedes for os. Den politiske modstand er desværre for stor og med den nuværende regering, som faktisk skulle være i vores favør, virker det som om, at de kun har det i hovedet, at de kan score en stor sum penge på en omdannelse.  

 

Internet og telefoni.:

I det forløbne år, nærmere betegnet 18 maj 2004 blev de telefonlinier, som gik gennem Kabelnettet, lukket på grund af en tvist mellem det daværende Kabelnettet.DK og Tele2. Tvisten bestod i at Kabelmettet ikke havde betalt sine regninger til Tele2, hvorefter Tele2 afbryd samtlige Kabelnettets telefonkunder i hele København. Efter en periode på 14 dage/3 uger, hvor vi i bestyrelsen, lå vandret for at finde en ny udbyder, samtidigt med at der hele tiden kom nye meldinger fra Kabelnettet, fandt vi endelig en udbyder der hurtigt og rimeligt smertefrit kunne skifte telefonforbindelse fra Kabelnettet til Digginet.

Selvom bruddet med Kabelnettet skete på den meget uhensigtsmæssige måde, med telefon afbrydelse i 14 dage, er vi i dag meget glade for at vi blev tvunget til at skifte, idet Digginet virker som et langt mere professionelt firma.

 

Internet forbindelse gennem Kabelnettet var også yderst kritisabelt og blev faktisk værre og værre som tiden gik. Så da vi droppede samarbejdet mellem Kabelnettet og os på telefonområdet, gjorde vi naturligvis det samme med Internet forbindelsen.

Digginet har haft en del problemer med Login proceduren, men den er kommet på plads og mit indtryk er at linien er stabil og hastighederne er fornuftige.  Man kan mod en merpris på 100 kr. få forøget sin hastighed med 4 gange. Fra 512 kb til 2 MB.

 

Der er nu cirka 37 % af samtlige beboere der er tilsluttet internettet gennem Digginet.

Der er tilsluttet cirka 40 % til Digginets telefoni. Tallene er stigende.

Hvilket må siges at være nogle ret pæne tal, så vi kan vel godt tillade os at kalde det en succes. 

 

Fastelavn.

Fastelavn blev i år holdt søndag den 13 februar. Der var et glædeligt stort fremmøde og flere med fantasifulde udklædninger, selvom det var hundekoldt. Vi havde en hyggelig dag med bl.a. tøndeslagning, flødebollespisning og mange andre sjove påfund. Hos børnene blev Adrian kattekonge og Kevin blev kattedronning. Hos de voksne tog Frank titlen som kattekonge, mens Tommy R. blev kattedronning. Det var svært at vælge de bedst udklædte og det endte da også med, at vi måtte uddele flere præmier både til de voksne og børnene.  Billederne fra fastelavn kan ses på foreningens hjemmesiden www.sbf1.dk

 

Misligholdelse af lejekontrakter:

I årets løb har vi haft problemer med en del af de lejere der bliver sat ind af kommunen. Der skal ikke herske tvivl om at de lejere der flytter ind via kommunen, skal være ligeså velkomne som egne medlemmer, men de skal naturligvis overholde gældende husregler. Vi vil ikke acceptere at regler med mere, bliver overtrådt, mere eller mindre bevidst og at vi dermed forringer kvaliteten af at bo her for alle andre beboere.

Istandsættelsesregulativ.:

Vi har opdateret det gamle istandsættelsesregulativ, således at det passer bedre til de faktiske forhold. Det er blevet sendt ud til alle sammen med et af nyhedsbrevene og findes også på SBF's hjemmeside.

 

Hjemmeside:

Hjemmesiden bliver løbende ajourført. På siden kan bl.a. ses kontorets åbningstider, ventelisten, nyhedsbrevene, husorden,  regler for vedligehold og billeder fra 60 års fødselsdag og fastelavn.

 

Strømmålere i de udlejede kældre.:

Vi har fået sat elmålere op til hvert kælderrum, således at lejere af kælderrum betaler for den strøm de bruger. Dette blev taget i brug fra 1 januar 2005.

 

Vaskerier:

Vaskeriet Knivholtvej 8 er blevet malet og sat i flot stand. Igen vil vi gerne fra bestyrelsens side opfordre til at man rydder op efter sig og efterlade vaskerierne pæne og ryddelige, samt lukke vinduer, slukke lys og huske alt sit tøj. Vasketiderne skal også overholdes. Hvis en tur ikke er blevet brugt inden for den første halve time, må man overtage den tur, men ikke et minut før, der er gået den halve time. Der må heller ikke vaskes i tomme maskiner uden "at ha' fået lov" af den der har turen. Men selvfølgelig vil vi gerne opfordre til, at man kan "dele" en tur.

 

Beboerrummet:

Vi har installeret en opvaskemaskine og opstillet et større køleskab i beboerrummet, som skulle gøre det lettere at opbevare sine drikke- og madvarer, samt få vasket ordentligt op efter festen. Vi håber en masse vil få glæde at de nye hvidevarer. Endvidere er beboerrummet blevet malet  og har fået lagt et nyt gulvtæppe.

 

Nye store projekter:

Vi lovede sidste år at vi ville gå i gang med 3 halvstore nye projekter, nemlig:

 

Reparationsarbejde på hoveddørene påbegyndes i 2004.

                      Navneskiltene både på hoveddørene og i opgangen skiftets.

                      Et lille haveanlæg anlægges i gården bag Knivholvej 6-14.

 

Alle 3 projekter er blevet gennemført med et flot resultat.

 

60 års fødselsdag:

Boligforeningen fyldte 60 år i oktober 2004 og havde arrangeret åbent hus for beboerne, medlemmerne, tidligere beboere, forretningsforbindelser, håndværkere og naboerne. Der kom heldigvis mange gæster og vi havde nogle rigtige hyggelige timer i det opstillede telt og i beboerrummet.                 

 

 

Bestyrelsen:

Vi er i år blevet reduceret med 2 personer. Jettet flyttede meget hurtigt efter sidste årsmåde, så hendes afgang var kendt og desuden trak Anita Matthiessen sig også relativt hurtigt efter hun var blevet valgt ind som suppleant. Derfor blev James Lewis trukket ind som bestyrelsesmedlemmer. Det betød at vi var uden suppleanter.

Vi vil gerne meget kraftigt efterlyse bestyrelsesmedlemmer til bestyrelsen, da vi er nogle stykker, der gerne snart vil trække os tilbage. Men vi vil også gerne gøre opmærksom på at bestyrelsesarbejdet kræver lidt mere end bare at sidde med til bestyrelsesmøderne en gang om måneden og udtrykke sin mening. Der ligger også et spændende og til tider krævende arbejde. Vi har f.eks. den kutyme  at sidst valgte medlem skriver referater fra bestyrelsesmøderne, indtil det bliver valgt et nyere medlem.

Vi vil meget gerne se nogle yngre beboere som potentielle bestyrelsemedlemmer og gerne nogle der på sigt vil være formand eller kasserer.

 

Fællesskabet og den enkelte beboer.

Vi får i løbet af et år, en del klager over forskellige ting, bl.a. råben, høj musik og larm fra gaden. Vi bor i et gammel, ikke særligt godt lydisoleret  hus, hvor man må forvente nogen støj fra naboer med mere. Jeg vil gerne opfordre ALLE  til at tage lidt hensyn. Både de af jer der støjer og de af jer der klager over støjen. Tænk på fællesskabet. Hvis nu dem der støjer, skruer lidt ned for den høje musik eller hvad det er der støjer og så dem, der klager samtidigt lige trækker vejret en smule og lige vurderer hvor slemt det er.

Men når det er sagt, skal der selvfølgelig klages og gøres noget ved klagen, hvis det er en overtrædelse af husorden.